kære onde stedmor

Kære "onde"

stedmor

Om de "forbudte" følelser

i forhold til bonusbørn

I en tid, hvor begrebet ”dine, mine og vores børn”, er blevet næsten lige så normalt som begrebet kernefamilie, oplever stadig flere frustrationer, der er forbundet med det faktum, at det er ganske vanskeligt at være den nye kvinde, der skal prøve at finde sin plads i en ”gammel” familie. Det kan være hårdt arbejde, at finde sin nye plads og er ofte forbundet med ”forbudte” og skamfyldte følelser. Dette gælder i særdeleshed for den nye ”stedmor”.

 

At der er et stort problem her, ses ganske tydeligt af statistikkerne. Anden gangs ægteskaberne ender således ifølge professor Michael

Svarer, Århus universitet, med skilsmisse 40 pct. oftere end gennemsnittet. Det vil sige, at op mod 2/3 dele af andengangs ægteskaberne ender med skilsmisse. Den nye kvinde, der klemmer sig ind imellem far og hans højt elskede børn, bliver ofte mødt ,med en måske uforstående kæreste og trodsige vrede børn. Måske står der også en eks-kone i kulissen, der ikke vil lade dig komme ind på scenen uden modstand. (Din entre vil jo også påvirke hendes liv). Hvordan er det så lige, man balancere på dette nye og vaklende terræn? Man kan jo ikke tillade sig at være jaloux på børn, eller kan man? Hvorfor kan jeg ikke bare elske dem? og hvorfor preller alle mine anstrengelser af på de børn. som var det vand på en gås?

 

For det første, er ordet stedmor pr. definition gjort til en ond kvinde i eventyr … børn har fra de var helt små, hørt eventyr om onde stedmødre. Den onde stedfar eller den søde stedmor er ikke nævnt i mange eventyr, om noget overhoved. Alle dine planer, om at være en kærlig klippe og en fantastisk bonusmor for hans børn, viser sig måske at være sværere, end dine drømme lod håbe.

 

Kvinden, der forelsker sig i den søde far, der giver den en ekstra skalle i forhold til at være kvalitetsfar, kan efter noget tid stå midt i følelsen af, at ja jeg faldt, for alt den kærlighed og alle de kvaliteter. Men nu syntes du, det er blevet for meget. Du faldt måske for ham, fordi han viste, at han kunne være en god fremtidig far for et fælles barn. Måske også fordi han kunne blive en god bonus far for dine børn. Virkeligheden kan slå ubarmhjertigt hårdt, når de lyserøde skyer har lagt sig, og helt nye og overraskende følelser pludselig kommer frem i dig.

 

For det andet, så lad os lige slå fast, at følelser ikke er forbudte eller forkerte. De er som de er, - og det er helt i orden. Der er ikke noget galt

med dig, bare fordi du ikke elsker hans børn fra dag ét og heller ikke betingelsesløst. Der er ikke noget forkert i, at føle sig tilsidesat og at være ked af, at ”din” tid med ham bliver delt med hans børn. Det er også frustrerende, at din og hans kærlighed er blevet til en balancegang,, med ikke bare hans børn, men også ekskonen, hendes og hans forældre angående fødselsdage, ferier og jul. Æv hvor er det svært og helt

forståeligt, at du føler, det hele ind i mellem bare bliver ALT for meget.

 

Dine handlinger tæller derimod meget højt… For det første er mænd helt ufattelig dårlige til tankelæsning. De har været i den konstellation i

mange år og kender rutinerne mere eller mindre. Du derimod, er kommet ind fra sidelinjen. Du skal prøve, at finde din plads i den allerede

eksisterende familie, skønt den er brudt, er den der for at blive, når der er fælles børn. ”Du viste hvad du gik ind til”, og ”det var jo dit eget valg”…Kan være ordene fra dine veninder ….Nej intet havde kunnet forberede dig på de følelser, der nu er dukket op, og som du ikke vidste, var i dig. Er du så heldig, at have fundet en af de empatiske mænd, der gerne vil tale følelser, hver gang du har behov for det, er du godt på vej. Så skal du bare turde lukke op for de grimme af slagsen og bede ham om hjælp. Du skal nok ikke lige slynge ud, ”jeg kan ikke lide dine børn”, for det er ikke konstruktivt. Sandsynligheden for, at det faktisk er nogle helt vidunderlige unger, er også større, end du måske lige ser. Vreden mod børnene, er farvet af nogle helt andre følelser. At du føler dig overset og tilsidesat måske. Du mangler muligvis at blive holdt mere om, anerkendt mere eller simpelthen bare forstået og accepteret, som du er.

 

Har du svært ved at sætte ord på, selv forstå følelserne, eller er han afvisende, når du prøver, (ofte af mangel på løsninger, for mænd er ofte

meget løsningsorienteret), så find én, der kan hjælpe dig. Brug en parterapeut, psykoterapeut eller en anden kvalificeret terapeut, til at tage

også små frustrationer, inden du når til det punkt i din frustration, at du smider håndklædet i ringen. Du ved du elsker ham, der er altså meget, at kæmpe for. Det er ikke nemt, at blive en hel og super lykkelig sammenbragt familie. Det kræver hårdt arbejde. Undertryk ikke dig selv, for at finde din plads i familien. Accepter dine følelser og pas på dig selv. Tag dig selv alvorligt. Hvordan skal andre ellers kunne det?

 

Forældre tager næsten altid deres børns parti, for de elsker dem betingelsesløst. Det er godt, at børn bliver taget alvorligt og føle sig hørt.

Men det betyder altså ikke, at du skal trampes på. Hvis du er intet mindre end en SUPER stedmor hele tiden, så kan du være sikke på, at

eks-konen og din elskede kæreste får alle fejl at vide, af curlingbørnene, der også leder efter skurken, som kan bruges som lynafleder til de svære følelser, de selv tumler med. Der er ingen tvivl om, at børnene betaler den største pris ved en skilsmisse. Forældre vil ofte prøve, at afbøde det tab, børnene har lidt ved at overkompensere på superforældre rollen. Du står altså temmelig alene der, med alle frustrationerne og de bliver ikke mindre af, at det er ”alle imod dig” følelsen, du også kæmper med.

 

Du har RET til at føle dig frustreret, ked, trist og overset. Men du har ikke ret til, at feje dine følelser ind under gulvtæppet og leve et liv med alt for mange slugte kameler siddende i halsen og i maven. Tag og slug den sidste kamel. Få hjælp til at forlade offerrollen. Giv dig selv lov til føle det, du gør. Bare det at turde sige til sig selv, at jeg føler mig ked af det. At acceptere det, er allerede første skridt. Sæt ord på alle de tabubelagte følelser i dig selv. Erkend dem. Du er ikke en ”ond” stedmor.Du er et menneske, der prøver at navigere dit liv i meget svære vande. Lad være med at føle dig forkert og umoden fordi du har de forbudte følelser. Dem har alle. Bare fordi veninderne og kollegaerne kan lire nogle super sunde og enormt voksne holdninger af, betyder det ikke, at de ikke også går og tumler med nogle ”forbudte” tanker og følelser af og til. Tro på at du er eksperten i dit liv, Gør det så godt, du overhovedet kan midt i dit følelseskaos. Du er helt fantastisk . Du tager problemerne alvorligt, og vil kæmpe for kærligheden. I kan alle finde jeres plads i den nye familie. Der skal bare arbejdes lidt mere på det og følelser skal tages alvorligt … ikke kun den gamle families følelser, men også dine.

Anne Kjelstrup - Parterapi og Sexologi - Havneallé 43 - 8700 Horsens

tlf. 81911977 - parterapi@anne-k.dk

Copyright © All Rights Reserved