NLP er en retning inden for psykoterapien.
NLP står for:
- N neuro (sindet og hvordan vi tænker)
- L lingvistisk (sprogets brug og påvirkning af os)
- P programmering (hvilke strategier bruger vi)
Psykoterapi hjælper dig til at opnå indsigt i dit eget følelsesliv og dine egne tanker og handlemønstre, så du derved kan forandre problematiske tanker, handlemåder eller følelser der for eksempel giver dig angst, stress, depression eller andre udfordringer.
Du har altså selv ressourcerne til at håndtere alle de svære følelser inde i dig. Jeg hjælper dig bare med at finde dine resssourcer igennem vores samtaleforløb.
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Stress påvirker vores velbefindende, søvn og sundhed i en ufattelig høj grad. Lad mig hjælpe dig til at finde ud af, hvad din hjerne prøver at fortælle dig, så vi sammen kan få ændret den skadelige kemi i blodbanerne.
Sorg er sund og har et formål, men hvis den bliver siddende og bremser dit liv for længe, er den ikke længere brugbar.
Vredesudbrud er en strategi, som vores hjerne vælger som den bedste løsning i øjeblikket. Hvis vi ikke får andre og bedre muligheder for at handle konstruktivt, stopper vredesudbruddene ikke. Vredesudbrud kan dog godt blive for destruktivt for både dig selv og dine omgivelser. Jeg hjælper dig med nye værktøjer, som din hjerne gerne vil bytte vreden ud med.
Trauma både nye og helt fra barndommen. Trauma har det med at sætte spor i nutiden, hvis det ikke bliver bearbejdet (det er aldrig for sent at få en god barndom). Er der oplevelser, som giver dig ondt i maven eller et stik i hjertet, når du tænker på dem? Så er det på tide at få forstået, hvad hjernen prøver at hjælpe dig med og derefter få bearbejdet oplevelsen.
Negative følelser (hvad prøver de at hjælpe dig med? Og hvad du heller vil føle?)
Afhængig er noget, du er af en grund. Lad os finde ud af, hvorfor din hjerne synes, at din afhængighed er bedre end at lade være, og lad os finde frem til, hvad du har brug for for at slippe afhængigheden.
Angst er naturligt og har et formål. Hvis angsten begynder at fylde i din hverdag, er det på tide, at du får hjælp til at slippe den.
Sårede følelser kan føles skrækkeligt tungt at bære rundt på. Lad mig hjælpe dig med at lægge dem på hylden.
Kommunikationsudfordringer er noget de fleste parforhold oplever – især i svære tider. Lad mig hjælpe dig til at forstå, hvorfor dine negative følelser bliver aktiveret, og hvordan du undgår det.